top of page

SUPERVISION ONLINE ELLER PÅ FREDERIKSBERG C
-Forebyggelse af stress, overbelastning og omsorgstræthed

 

Jeg tilbyder supervision til familieterapeuter, parterapeuter, psykoterapeuter, lærere, pædagoger eller mennesker som arbejder i andre omsorgsfag.

Jeg tilbyder:

  • Individuel supervision 

  • Gruppesupervision

 Ved gruppesupervision: Tag kontakt via mail eller telefon for aftale og pris.​



 

Marble Surface

 Supervision giver den superviserede mulighed for at få:

  • hjælp til udfordringer i arbejdslivet af faglig karakter 

  • støtte og sparring til at tackle stress og emotionelle belastninger

  • tid og ro til refleksion over egen praksis 

  • håndteret og bearbejdet relationelle udfordringer

  • styrket sin faglige udvikling 

  • nye perspektiver og fornyet motivation

  • anerkendelse og give sig selv mere egenomsorg

  • øget arbejdsglæde og bedre balance med sig selv.

Jeg har stor motivation for at forebygge omsorgstræthed, stress og overbelastning hos fagpersoner, som arbejder med mennesker både for at mindske stress og overbelastning men også for at undgå forråelse i omsorgsfag, som i sidste ende går ud over de mennesker, som fagpersonerne er ansat til at tage vare på. Mit synspunkt er at supervision er en overset og underprioriteret ressource i bla lærer- og pædagogfaget. Fagpersoner i relationelle fag sætter sig selv i spil fagpersonligt. Det betyder også at denne faggruppe kan rammes både fagligt men også mere personligt og dermed mere indgribende. Det kan skabes mistrivsel og øget stressniveauet, hvis det ikke tages alvorligt. Jeg mener, at det er vigtigt, at fagpersoner som arbejder med mennesker selv "tager iltmasken på" før de kan give "ilt" til de mennesker, de arbejder med. Her ser jeg supervision som en værdifuld ressource.

Min tilgang som supervisor er ressourceorienteret, og fagligpersonlig. Det vil sige, at jeg ikke blot superviserer ift. relationelle udfordringer, indhold, metode og faglig sparring men, at jeg i høj grad også forholder mig til den superviseredes fagpersonlige udvikling. Jeg vægter det relationelle, mit etiske ansvar og ligeværdighed højt. For mig kommer relation før metode, men sådan forstået, at jeg ligeledes vægter høj faglighed og viden. 

Som supervisor vil du opleve, at jeg  skaber en tryg ramme for læring og selvrefleksion, hvor den enkelte kan  udforske sin egen praksis og udvikle sine relationelle og/eller terapeutiske færdigheder. Jeg tror på, at supervision er mere end blot en faglig opgave – det er en mulighed for at støtte til fagpersonlig dannelse og dybere forståelse af egen praksis, hvor den superviserede gør en forskel for andre mennesker på den ene eller anden måde.

Jeg er udviklingsorienteret og optaget af, at den superviserede skal gå fra en supervision og føle sig støttet, med mere klarhed og nye handle muligheder.

Ved supervision i grupper, lægger vi sammen en plan for strukturen. Det er blandt andet en mulighed at arbejde med reflekterende team.​

bottom of page