Kan parterapi hjælpe? 5 gode eksempler på hvad parterapi kan gøre for jer.

Er du i tvivl om, du og din partner skal gå i parterapi, så læs med her!

• I går i ring i jeres konflikter og har brug for en tredje part til at sætte rammen for jeres kommunikation Bryd det negative konfliktmønster, og vend jeres samtaler til konstruktive og emotionelle dialoger, hvor I kommer klogere videre med god kontakt og bedre stemning.

Hvis I længe har kørt rundt i de samme konflikter og ikke formår selv at komme ud af dem, er det en stor hjælp, at en uddannet og kompetent parterapeut hjælper jer ved at styre samtalen, så I begge kommer til orde og ikke går i ring i de samme konfliktmønstre igen og igen. Spørg dig selv om risikoen for at miste hinanden opvejer den risiko det er, at søge den rigtige hjælp?

Hvis du og din partner er forbeholdne overfor at lukke en 3. part i det meste personlige og intime, skal I vide, at det er helt normalt. For mig som parterapeut er den vigtigste første opgave at gøre jer trygge ved situationen. Det er min opgave at skabe et rum, som er præget af så meget tryghed og tillid som muligt, for at I kan få modet til at åbne op og modtage den hjælp, I har brug for.

• I har begge alt for længe længtes efter at blive hørt og forstået. Få hjælp sådan, at I begge kan mærke, at I bliver lyttet til, og at det, I siger, bliver anerkendt.

"Jeg kan godt høre det, hun siger, men…." Efterfulgt af en forsvarstale eller modangreb.

Sådan kan det ofte lyde i begyndelsen af et forløb med et par. Det er helt umuligt at lytte for andet end at kunne svar/forsvare sig eller gå til modangreb. Det er en stor hjælp, når jeg til at begynde med lytter og viser forståelse for både dig og din partner. Du vil opleve en lettelse over endelig at blive hørt og føle dig forstået. Næste skridt i terapien er, at jeg hjælper jer til at lytte og høre hinanden og det er lettere, når der allerede er én i rummet, som I føler sig forstået af. Det gør vi ved at "besøge" jeres virkeligheder en ad gangen. Jo mere i hver især føler jer lyttet til og forstået ud fra jeres udgangspunkt, jo mere er det muligt for jer at lytte uden forsvar eller angreb. Der kommer ro på jeres kommunikation, og I begynder at høre hinanden.

• Bryd de trivielle konflikter om opvasken og bliv klogere på, hvad konflikterne dybest set handler om, så I kan begynde at kommunikere bedre med færre fastlåste konflikter.

Jeg vil begynde med et eksempel: "Jeg føler mig alene med det hele" sådan siger Ditte igen og igen til sin mand Mikkel efter konflikter, som har haft udspring i noget så trivielt og trættende som "Nu har jeg igen taget mig af både indkøb, tøjvask og rengøring". Mikkel svarer: " Ej det er ikke rimeligt. Jeg tog mig jo af…." og sådan fortsætter de med anklager og forsvar. I parterapien undersøger vi, hvad konflikter mellem jer dybest set handler om. I eksemplet her viser det sig, at Dittes følelse af at være alene om de huslige opgaver bunder i en dyb ensomhed og følelse af at stå alene med ansvaret for deres søn dengang, han var helt lille og nyfødt. Situationen var opstået, fordi Mikkel var meget fraværende, da han netop havde startet nyt firma og var alt for stresset til at forstå og sympatisere med Dittes situation. På overfladen havde hun jo styr på al det med baby og sørgede for familien, set fra hans perspektiv. Ved at hjælpe jer med at se bag om jeres konflikter og finde deres egentlige udspring, som kan ligge langt tilbage, kan I få hjælp til at bearbejde gamle sår og bløde op for nutidens konflikter.

• Få "ryddet op" mellem jer. I parterapi kan I reparere på de sårbare perioder, I har været igennem og vende ubevidst adfærd til bevidst, så I kan puste liv i eller genfinde de varme følelser for hinanden og genoptage nærhed og intimitet.

I parterapi opstår der ofte behov for at få "ryddet op". I Ditte og Mikkels tilfælde, blev det endeligt muligt for dem at se den første tid som forældre fra hver deres perspektiv. Ditte fik en følelse af, at Mikkel endelig forstod hende og anerkendte, hvor alene hun følte sig dengang, og hvor meget hun havde haft brug for ham. Det betød, at Ditte meget nemmere kunne arbejde med ikke at udtrykke bitterhed over være alene med opvasken, men i stedet være bevidst om, at hun længtes efter at mærke følelsesmæssig kontakt til Mikkel og mærke, at han samarbejder med hende og ønsker at hjælpe hende. Hun forstod, at han ikke var fraværende dengang af ond vilje, men fordi han var meget presset og stresset. Mikkel kunne slippe sin forsvarsposition, da han endelig følte sig forstået og hørt af Ditte, og de kunne mødes i sårbarheden omkring, at de var "på den" dengang, de blev forældre og arbejdspresset var stort. Mikkel fik mulighed for at se bag om Dittes spydige kommentarer og lytte og forstå den dybe smerte og følelse af ensomhed, som de udsprang af, og hun kunne se bag om hans forsvarstaler og se en mand, som gjorde sit bedste.

Er du bevidst om, hvad der ligger bag din og din partners dårlige kommunikation? Vid, at det kan blive selvforstærkende, når den negative kommunikation går i ring, og at det kan føre til følelser af manglende tillid, afmagt, afstand og ensomhed, som i sidst ende kan føre til et brud. Et brud som måske kunne have været undgået, hvis I havde fået hjælp i parterapi i tide.

• God parterapi hos en kompetent, seriøs parterapeut med personlig varme virker!

Du skal vide at langt de fleste par i min klinik oplever fremgang i stemning og kommunikation efter 2-3 sessioner - i flere tilfælde allerede efter første samt. Derefter skal der være tid til at integrere alt det nye udenfor terapirummet, men med jævnlige samtaler, så I kan samle op og fordybe jer i arbejdet mellem jer. Jeg trækker på flere uddannelser indenfor par- og familieterapi blandt andet fra det kompetente Dansk Familieterapeutisk Institut og fra Emotionsfokuseret parterapi, som er en forskningsbaseret parterapeutisk metode med gode resultater. For mig går god kontakt og det ligeværdige møde med jer dog altid forud for metoden. Det giver det bedste arbejdsklima for, at I med min hjælp kan skabe positiv forandring i jeres parforhold.

I parterapi skabes forandring over tid. Det er en proces at skulle lære at kommunikere kærligt. Når I beslutter jer for at gå i parterapi, kan I tænke det sådan, at I trækker i træningstøjet og går i træningslejr med hinanden. Der er ikke et quick fix. På sigt er det meningen, at parterapi bliver hjælp til selvhjælp for jer. Parterapi går ud på, at I på sigt med teamånd kan agere hjælpere, når det brænder på og alle de gamle mønstre går gang imellem jer, sådan at I på egen hånd kan genfinde den gode kommunikation og kontakt.

Jeg håber at de 5 eksempler, jeg beskriver her, har givet et indblik i, hvad parterapi er, og hvordan det kan hjælpe jer.

Har I spørgsmål til opstart af parterapi hos mig eller har I fået mod på at bestille en tid, så kontakt mig på +45 302244 eller via kontakt@marieostermann.dk

Føler du dig drænet som mor? Kan du ikke leve op til idealet om at være den nærværende mor?

Så er der godt nyt: Du skal være dig selv sammen med dit barn og droppe idealerne!

Du kender måske situationen: Pernille (mor) og hendes datter Louise på 5 år er på vej hjem fra børnehave. Louise taler allerede om, at hun gerne vil lege og spille spil med sin mor, når de kommer hjem. Pernille vil gerne imødekomme Louises ønsker, og siger ja, selvom hun er dødtræt efter en lang arbejdsdag og bare trænger til lidt ro og en kop kaffe. Da de kommer hjem og spiller spil, bliver det slet ikke, som Louise havde ønsket sig. Mor virker træt og irriteret. Louise bliver frustreret og ulykkelig. Hun reagerer på sin mors mixede signaler, at mor siger en ting, men gør en anden. Pernille bliver irriteret over, at Louise klager. Det hele bliver mudret og utydeligt og Pernille får paradoksalt nok givet Louise det modsatte af det, hun egentlig ønskede sig, da hun gik på kompromis med sine enge behov nemlig at være den ”gode” nærværende mor for Louise.

Mange af os kender til at strække os for langt for at imødekomme vores børns ønsker, fordi vi vil leve op til idealet om at være nærværende for vores barn.

Jeg vil gerne opfordre dig til at droppe idealerne og være mere tydelig overfor dig selv og dit barn.

Børn har har brug for den ægte vare ikke et påtaget nærvær. Det er en af vejene til, at de udvikler en sund selvfølelse. Dine børn har brug for at mærke, hvem du er, og hvad du vil og ikke vil. Med andre ord har børn brug for tydelige voksne!

Hvis Pernille havde anerkendt Louises behov, men været tydelig med, at hun trængte til en pause, når de kom hjem, var Louise måske umiddelbart blevet skuffet og vred. Det er en helt naturlig reaktion for et barn på 5 år, som ikke får det, hun ønsker sig. Her det vigtigt, at du som forældre bevarer roen og ser fremad. Lad hende reagere og komme overens med, at hun ikke kan få det, som hun ønsker lige nu.

Når Pernille som mor sætter grænser, lærer Louise på den lange bane, at det er ok at sige til og fra. Hun kan tilmed tydeligt mærke sin mor. Det giver Pernille den pause, hun har brug for, så hun måske senere kan imødekomme det nærvær, Louise efterspørger, og de kan spille spil og have en dejlig stund sammen, som begge bidrager af. Når du kan mærke dig og handler på det, lærer dit barn også at mærke sig selv. Det giver ro og overskud til begge parter.

Vær opmærksom, hvis du sjældent orker kontakten med dit barn. Er der noget du skal tage dig af? Er der nogle områder af dit liv, hvor du skal tage ansvar for at ændre en situation, så du kan få mere ro eller skal du drage omsorg for dig på anden vis?

Husk at også, at vi forældre begår fejl hver dag! Det vigtige er, at vi tager ansvar for fejlene, når vi opdager dem og måske i en anden situation får handlet på en mere hensigtsmæssig måde til gavn for både os selv og vores børn.

Jeg håber, at blogindlægget har givet dig stof til eftertanke om, hvordan du i højere grad kan være dig selv som mor – så I kan være jer selv sammen både børn og voksne.

Skal mit barn have pligter? Hvordan pligter kan styrke dit barns selvværd, livsmod og robusthed.

Jeg møder en del forældre i min praksis, som er frustrerede over, at deres børn ikke hjælper til derhjemme, eller ikke gider at gøre deres pligter. For nogle er konflikten om pligterne spidset til og er blevet til en magtkamp, som kører i ring. Hvis du kender dette billede fra din familie, kan du hente inspiration her.

Når jeg taler med forældrene om konflikterne, siger de ofte, at de har lavet en aftale med børnene og derfor forventer, at den skal overholdes. Giver jeg børnene ordet, viser det sig ofte, at børnene ikke har følt sig inddraget og lyttet til ved aftalens indgåelse. For børnene er det ikke en aftale men en tvungen opgave, som de ikke har haft indflydelse på. Som de fleste af os ville reagere, gør de modstand over at være påduttet en opgave, som de ikke kan se meningen med og ikke føler ejerskab overfor.

Ofte hører forældre sig selv klage over, at børnene ALDRIG værdsætter, alt det de gør hjemme og skyder børnene i skoene, at de forventer at få serveret alting på et sølvfad. Måske glemmer vi forældre, at vi ikke selv har inddraget vores børn i de praktiske opgaver, taget lederskab og givet dem medbestemmelse?

Indgå en dialog med jeres børn i fredstid. Børn vil gerne inddrages og tages alvorligt. I forældre kan tage lederskab ved at sige, at I har brug for hjælp til de praktiske opgaver derhjemme, og at børnenes hjælp er nødvendig. Hvad, hvordan og hvornår kan de derefter inddrages i, så de kan tage ejerskab og føle ansvar for opgaven.

Det giver børn tro på sig selv og stærk selvfølelse at være en aktiv del af familiens liv. De mærker, at det, de gør, har værdi for andre. De opdager, at de mestrer opgaver, og de lærer, hvordan det er at have ansvar og klare en udfordring. Alt sammen er vigtige byggesten/livserfaringer til at blive et menneske med livsmod, tiltro til sig selv og robusthed til at klare sig i livet.

Jeg lover ikke, at I undgår konflikter, men konflikter kan være en del af den proces, det er at lære at mestre noget. Hav fokus på processen og ikke resultatet. Måske bliver bordet dækket lidt mere alternativt, end I ville have gjort. Lad jeres barn gøre det på sin måde og vis, at I har tillid til, at han/hun kan klare opgaven. Hvis der opstår konflikt, skal opgaverne måske justeres undervejs, så jeres barn kan magte dem, eller måske har jeres barn brug for lidt støtte og får en vigtig erfaring med at kunne magte noget, som først virkede svært. Konflikter kan være frugtbare og føre mange steder hen, hvis I mødes med ligeværdighed og åbenhed overfor hinandens synspunkter og oplevelser.

Forældre, som kommer i min praksis, har haft glæde af at få dette perspektiv på konflikterne om pligter og har dermed fået hjælp til nu og her at mindske konfliktniveauet i familien og på lang sigt give deres børn robusthed, livsmod og tiltro til sig selv.