Søg

Så er der godt nyt: Du skal være dig selv sammen med dit barn og droppe idealerne!


Du kender måske situationen: Pernille (mor) og hendes datter Louise på 5 år er på vej hjem fra børnehave. Louise taler allerede om, at hun gerne vil lege og spille spil med sin mor, når de kommer hjem. Pernille vil gerne imødekomme Louises ønsker, og siger ja, selvom hun er dødtræt efter en lang arbejdsdag og bare trænger til lidt ro og en kop kaffe. Da de kommer hjem og spiller spil, bliver det slet ikke, som Louise havde ønsket sig. Mor virker træt og irriteret. Louise bliver frustreret og ulykkelig. Hun reagerer på sin mors mixede signaler, at mor siger en ting, men gør en anden. Pernille bliver irriteret over, at Louise klager. Det hele bliver mudret og utydeligt og Pernille får paradoksalt nok givet Louise det modsatte af det, hun egentlig ønskede sig, da hun gik på kompromis med sine enge behov nemlig at være den ”gode” nærværende mor for Louise.


Mange af os kender til at strække os for langt for at imødekomme vores børns ønsker, fordi vi vil leve op til idealet om at være nærværende for vores barn.


Jeg vil gerne opfordre dig til at droppe idealerne og være mere tydelig overfor dig selv og dit barn.

Børn har har brug for den ægte vare ikke et påtaget nærvær. Det er en af vejene til, at de udvikler en sund selvfølelse. Dine børn har brug for at mærke, hvem du er, og hvad du vil og ikke vil. Med andre ord har børn brug for tydelige voksne!


Hvis Pernille havde anerkendt Louises behov, men været tydelig med, at hun trængte til en pause, når de kom hjem, var Louise måske umiddelbart blevet skuffet og vred. Det er en helt naturlig reaktion for et barn på 5 år, som ikke får det, hun ønsker sig. Her det vigtigt, at du som forældre bevarer roen og ser fremad. Lad hende reagere og komme overens med, at hun ikke kan få det, som hun ønsker lige nu.


Når Pernille som mor sætter grænser, lærer Louise på den lange bane, at det er ok at sige til og fra. Hun kan tilmed tydeligt mærke sin mor. Det giver Pernille den pause, hun har brug for, så hun måske senere kan imødekomme det nærvær, Louise efterspørger, og de kan spille spil og have en dejlig stund sammen, som begge bidrager af. Når du kan mærke dig og handler på det, lærer dit barn også at mærke sig selv. Det giver ro og overskud til begge parter.


Vær opmærksom, hvis du sjældent orker kontakten med dit barn. Er der noget du skal tage dig af? Er der nogle områder af dit liv, hvor du skal tage ansvar for at ændre en situation, så du kan få mere ro eller skal du drage omsorg for dig på anden vis?


Husk at også, at vi forældre begår fejl hver dag! Det vigtige er, at vi tager ansvar for fejlene, når vi opdager dem og måske i en anden situation får handlet på en mere hensigtsmæssig måde til gavn for både os selv og vores børn.


Jeg håber, at blogindlægget har givet dig stof til eftertanke om, hvordan du i højere grad kan være dig selv som mor – så I kan være jer selv sammen både børn og voksne.

Jeg møder en del forældre i min praksis, som er frustrerede over, at deres børn ikke hjælper til derhjemme, eller ikke gider at gøre deres pligter. For nogle er konflikten om pligterne spidset til og er blevet til en magtkamp, som kører i ring. Hvis du kender dette billede fra din familie, kan du hente inspiration her.


Når jeg taler med forældrene om konflikterne, siger de ofte, at de har lavet en aftale med børnene og derfor forventer, at den skal overholdes. Når børnene får ordet, viser det sig ofte, at børnene ikke har følt sig inddraget og lyttet til ved aftalens indgåelse. For børnene er det ikke en aftale men en tvungen opgave, som de ikke har haft indflydelse på. Som de fleste af os ville reagere, gør de modstand over at være påduttet en opgave, som de ikke kan se meningen med og ikke føler ejerskab overfor. Ofte hører forældre sig selv klage over, at børnene ALDRIG værdsætter, alt det de gør hjemme og skyder børnene i skoene, at de forventer at få serveret alting på et sølvfad. Måske glemmer vi forældre, at vi ikke selv har inddraget vores børn i de praktiske opgaver, taget lederskab og givet dem medbestemmelse?


Indgå en dialog med jeres børn i fredstid. Børn vil gerne inddrages og tages alvorligt. I forældre kan tage lederskab ved at sige, at I har brug for hjælp til de praktiske opgaver derhjemme, og at børnenes hjælp er nødvendig. Hvad, hvordan og hvornår kan de derefter inddrages i, så de kan tage ejerskab og føle ansvar for opgaven.


Det giver børn tro på sig selv og stærk selvfølelse at være en aktiv del af familiens liv. De mærker, at det, de gør, har værdi for andre. De opdager, at de mestrer opgaver, og de lærer, hvordan det er at have ansvar og klare en udfordring. Alt sammen er vigtige byggesten/livserfaringer til at blive et menneske med livsmod, tiltro til sig selv og robusthed til at klare sig i livet.


Jeg lover ikke, at I undgår konflikter, men konflikter kan være en del af den proces, det er at lære at mestre noget. Hav fokus på processen og ikke resultatet. Måske bliver bordet dækket lidt mere alternativt, end I ville have gjort. Lad jeres barn gøre det på sin måde og vis, at I har tillid til, at han/hun kan klare opgaven. Hvis der opstår konflikt, skal opgaverne måske justeres undervejs, så jeres barn kan magte dem, eller måske har jeres barn brug for lidt støtte og får en vigtig erfaring med at kunne magte noget, som først virkede svært. Konflikter kan være frugtbare og føre mange steder hen, hvis I mødes med ligeværdighed og åbenhed overfor hinandens synspunkter og oplevelser.


Forældre, som kommer i min praksis, har haft glæde af at få dette perspektiv på konflikterne om pligter og har dermed fået hjælp til nu og her at mindske konfliktniveauet i familien og på lang sigt give deres børn robusthed, livsmod og tiltro til sig selv.

  • Marie Ostermann

Opdateret: 27. okt. 2019


Hvordan viser du din partner kærlighed og omsorg? Giver du komplimenter som ”du ser dejlig ud”, eller er knus, kram og kys dit foretrukne kærlighedssprog?

En del par som kommer hos mig i parterapi, gør den opdagelse, at de har to forskellige kærlighedssprog, og at de har praktiseret hver sit kærlighedssprog overfor hinanden siden forholdets begyndelse. Resultatet er blevet, at ingen af dem inderst inde føler sig værdsat

og anerkendt. Måske har din partner givet dig gaver og blomster, men der mangler alligevel noget for, at du føler dig anerkendt? Måske savner du, at gaverne opfølges med anerkendende ord, for at du kan føle dig elsket?

Når par, jeg møder i min praksis som familie- og parterapeut, har forsøgt at kommunikere to forskellige kærlighedssprog, kan det være en af årsagerne til, at kontakten og intimiteten er blevet overtaget af misforståelser og afstand.

Hvis det er noget, du kan genkende og jeres relation generelt er præget af god kommunikation, opfordrer jeg til, at du taler med din partner om, hvilket kærlighedssprog I hver især har. Det kan fx være en eller flere af de følgende kærlighedssprog: anerkendende ord, tid til hinanden, at modtage gaver, tjenester eller fysisk berøring.

Hvad skal der til for, at din partner føler sig elsket og anerkendt? Vær forberedt på, at det kan være svært at opdage eller indse, at ens kærlige handlinger ikke altid har haft den virkning, du havde til hensigt og ønskede. Husk på, at det ikke er for sent at lære nye måder at kommunikere din kærlighed på, så din partner kan mærke det, og kontakten og intimiteten kan spire igen. Det er så givende at mærke din partner modtage lige det kærlighedssprog, som hun eller han har brug for, og rammer din partner plet med dit kærlighedssprog vil gevinsten være, at du med større sandsynlighed kan føle dig anerkendt, tryg og elsket.

Det er vigtigt, at I er åbne og nysgerrige på det, I fortæller hinanden, og er klar på at øve jer i at lære at ”tale” hinandens kærlighedssprog. Prøv så vidt muligt at lytte til hinanden, sådan at I lever jer ind i jeres partners følelser og reaktioner uden straks at have en mening om dem eller været mere optaget af egne følelser. Sæt evt. tid på, sådan at I hver især får 10 minutter til at fortælle om jeres kærlighedssprog, hvor den der lytter nøjes med opklarende, interesserede spørgsmål. Der behøver ikke at fyldes ud med ord i de ti minutter. Pauserne kan bruges til øjenkontakt, refleksion og eftertænksomhed. Hvis denne blog har vakt din interesse, kan du fx. læse mere i Gary Chapmans letlæselige bog: ”Kærlighedens 5 sprog”.