top of page

PSYKOTERAPI PÅ FREDERIKSBERG C

Individuel terapi der handler om dig 

Vi kan alle i perioder af vores liv havde brug for hjælp til at finde tilbage til os selv, mærke hvem vi er, og hvad vi har brug for.

Måske står du netop lige nu i sådan en periode? 
Jeg kan i individuel terapi hjælpe dig til at komme mere i balance med dig selv og dine tanker og følelser. Du kan via terapien få mulighed for at lære dig selv bedre at kende og komme mere i kontakt med de  ressourcer, du har i dig. Terapi handler om at lære flere sider af sig selv bedre at kende, slippe byrder og nænsomt at finde eller genfinde balancen, så du får det bedre. 

Jeg kan hjælpe dig med:

  • forældreskab - usikkerhed/udfordringer/manglende overskud som mor eller far.

  • stress/overbelastning

  • lavt selvværd

  • depression/angst

  • livskrivser bla. sorg/tab

  • udfordringer med relationer

  • overgangen til at skulle være forældre

  • skilsmisse

ERFAREN, FAGLIGT KOMPETENT  PSYKOTERAPEUT MPF MARIE OSTERMANN

Portræt_sort_hvid BESKÅRET.jpg

Jeg har en solid erfaring med en bred vifte af psykologiske og relationelle problemstillinger.

Jeg har specialiseret mig i at hjælpe både individuelle, par og familier med at håndtere livskriser, overgange i familieliv, psykiske problemstillinger, konflikter, kommunikative udfordringer mm. -

Mit overordnede sigte er at skabe positive forandringer og øget trivsel både i menneskers indre systemer og ydre mellemmenneskelige systemer.

Som er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF), er det sikret, at jeg opfylder en række uddannelseskrav og etiske standarder – det er en blåstempling af mit virke som psykoterapeut.

Mine klienter betegner mig som empatisk, fagligt kompetent, tryghedsskabende, medfølende, skarp på dynamikker, udviklingsfokuseret, kærligt skubbende.

Til forældre, (voksne) børn og søskende:

Ofte kommer mange i terapi, fordi de har problemer i deres nære relationer. I de tilfælde vil fokus være på, hvad der forhindrer dig i at trives i relationen og hjælpe dig til at finde ressourcerne til at arbejde med, hvordan du kan være i relationen på en måde, som er mindre slidsom for dig. I den individuelle terapi trækker jeg også på min viden og mine kompetencer om relationer som parterapeut og familieterapeut. Det er også en mulighed undervejs eller til slut i forløbet at tage din partner, en søskende, forældre eller eventuelt børn med i terapien. . Læs mere under par- eller familieterapi.

bottom of page