top of page

PROFIL

Jeg er selvstændig familie, par- og psykoterapeut.  Jeg er Psykoterapeut MPF, det vil sige, at jeg er medlem af  Dansk psykoterapeutforening, som bl.a. har til formål at sikre kvaliteten af psykoterapeutisk arbejde og gøre det nemt og sikkert at finde frem til en veluddannet og erfaren psykoterapeut.  Som medlem opfylder jeg foreningens krav om uddannelse og overholder foreningens etiske retningslinjer.

Jeg er uddannet familie- og psykoterapeut fra Dfti (Dansk Familieterapeutisk institut) - en 4 årig

uddannelse som opfylder samtlige tværministerielle vejledende kvalitetskriterier for private psykoterapeutuddannelser.

Jeg er født i 1980. Privat er jeg gift og har to døtre på 11 og 15 år. 

Jeg er oprindelig lærer og jeg har en baggrund som lærer og AKT-vejleder i folkeskolen. Her opstod min store interesse for relationens betydning for den enkeltes trivsel. Jeg har via mit arbejde der lang erfaring med relationsarbejde i børnegrupper, konfliktmægling, familierådgivning og samtaler med børn og forældre med det formål at øge børns trivsel.  Der ud over har jeg erfaring fra min egen praksis og fra åben klinik gennem min studietid på Dansk Familieterapeutisk Institut.

I mit terapeutiske arbejde finder jeg meget inspiration og læner mig op ad den eksistentielle og oplevelsesorienterede psykoterapi, men jeg trækker også på andre terapeutiske og psykologiske tilgange. Hvert forløb er forskelligt og jeg bestræber mig på at tilpasse metoder og tilgange til det enkelte forløb.

Jeg modtager løbende supervision,

og jeg er hele tiden nysgerrig efter og sætter en ære i at lære mere og dygtiggøre mig indenfor mit fag. 

bottom of page